Bordplader skal efterbehandles for at stå flotte og blanke

Når man får et nyt bord, kender vi alle følelsen af at pladen hurtigt bliver kedelig og mat at se på, men ved at følge nogle helt enkle råd, vil du kunne glæde dig over at den står flot år efter år.
Når man taler vedligehold af bordplader, er der både den daglige del og den man udfører en gang imellem. Når man skal rengøre de fleste plader, vil en opvreden klud oftest være nok, er der brug for lidt ekstra er det sæbespåner eller brun sæbe der skal bruges og så plejer du bordpladen samtidig. Det er her rigtig mange begår den første fejl, nemlig at bruge sulfo/opvaskemiddel eller andre salmiakholdige rengøringsmidler, disse typer går ind og affedter overfladen og dermed vil bordet blive modtagelig for både snavs og fugt og i værste tilfælde vil du kunne opleve at dit bord bliver misfarvet.
Produkter der indeholder skure midler eller skure svampe og lignende, skal man holde sig fra for det vil være med til at gøre den mat og komme til at se kedelige og slidt ud.
Hvis man gerne vil passe på sine bordplader, er det vigtigt at man husker at pleje dem lige såvel som vi gør det med vores hud, bil og mange andre steder. Mange tror kun det er når man lige har fået sin nye plade at den skal behandles, så den bliver mættet. Men det er en stor fejl ikke at fortsætte behandlingen efterfølgende, for du vil opleve at bordet langsomt mister noget af den fugt der er blevet tilført.
Det er ved at være tid hvis vandet ikke preller af på overfladen eller hvis den begynder at være grå og ru at se på. En tommelfingerregel er, at man skal efterbehandle bordpladen 2 – 4 gange om året alt efter hvor meget bordet bruges. Så en plade på omme i køkkenet, hvor du dagligt tilbereder mad, sprøjter rundt med vand og lignende, vil det være nødvendigt at gøre oftere end på spisebordet som ikke bruges på samme måde og endda måske ikke hver dag.
Når bordet skal have en tur, skal du først smører bordet ind i skummet af sæbespåner og vand og det er vigtigt at det ikke er for tyndt, da bordet ikke skal have mere vand end højst nødvendigt. Efter det har trukket lidt, så skal det vaskes af igen med en opvreden klud og det skal gøres af flere omgange for at være sikker på at det er vasket helt af. Hvis ikke det bliver gjort grundigt, vil man kunne opleve at det hærder og ligner at det har fået lak. Når pladen er tør igen, skal man ofte lige over det med et fint stykke sandpapir, da årene vil rejse sig lidt på grund af vandet. Men bagefter står dine bordplader også flotte og sunde igen og klar til at blive brugt igen.
Skulle der opstå skader på dine bordplader enten misfarvning eller hakker er der ofte en mulighed for at udbedre skaden. Er det misfarvninger kræver det oftest en ordentlig omgang slibning der kan afvaskning ikke hjælpe, men er det derimod et lille hak i pladen, vil du kunne komme vand i hakket og når vandet er fordampet, vil det i de fleste tilfælde kunne få træet til at rejse sig igen og udbedre skaden.